Fagre nye verden

Titlen “Fagre nye verden” citeres ofte, men det er vist de færreste, der har læst bogen.

De to klassikere, George Orwells roman 1984 (udkom 1949) og Aldous Huxleys Fagre nye verden (udkom 1932) burde være pligtlæsning  og gøres til genstand for kritisk analyse på journalist- og læreruddannelserne.

1984 introducerer “Big brother”, der holder øje med hver eneste borgers gøren og laden, og ”nysprog”, som er en systematisk forenkling af talesproget for den brede befolkning, der i sidste ende medfører en sådan indskrænkning af forestillingsevnen, at kætterske tanker og forestillinger umuliggøres, hvorved masserne uden at protestere lader sig manipulere af en lille magthaverklasse.

Fagre nye verden beskriver et samfund, hvor masserne er holdt i ro ved manipulation med fostrenes gener og ved senere massesuggestion, hvorved man fremavler mennesketyper, der er prædestineret til at indtage en bestemt funktion i samfundets hierarki, som senere understøttes vha. “soma” – et gratis stof, der tages i form af piller, og som sørger for, at man føler sig veltilpas og tryg ved at lade sig styre i den mindste detalje af de få, som er øverst i samfundshierarkiet.

Det fremgår, at romanerne har det tilfælles, at de beskriver vejen til det totalitære samfund, og begge har i nogen grad har vist sig profetiske:
Den tiltagende brug af euforiserende stoffer blandt de unge,
og forarmelsen af sproget i massemedierne og dermed i dagligsproget. Selv i Folketinget forkaster nogle af medlemmerne nuancer og diversitet i sproget, men genbruger igen og igen de samme floskler!

Journalisters fornemste opgave er at forsvare demokratiet og afsløre magthaveres forsøg på at manipulere befolkningen.

Lærernes opgaver er at udstyre eleverne med basal viden og færdighed på de væsentligste kulturelle områder (det man tidligere kaldte almen dannelse) og at lære dem at forholde sig fair kritisk over for magthavere (f.eks. lærererne selv) og sælgere i enhver skikkelse (f.eks. politikere og bankrådgivere) og fremme deres selvstændighed, initiativ og virkelyst. De skal sætte klare mål og udvirke en atmosfære, hvor demokrati, medbestemmelse og tolerance kommer af sig selv uden at give køb på deres autoritet og den disciplin, der nødvendigvis må herske, hvor mange er i aktivitet samtidig.

Kravene til lærerne er mange og tungtvejende. I dag står hverken deres løn eller anseelse  i rimeligt forhold dertil.
Det bør samfundet rette op på ved at hæve kravene til læreruddannelsen betragteligt og forhøje lærerlønnen med mindst 50%! Det vil også bringe de mandlige lærere tilbage til Folkeskolen.

Det er for så vidt ikke, fordi den kulturelle forarmelse er så meget værre i dag, end den altid har været, men med de muligheder vi har i vort rige samfund, burde det dog stå bedre til.
Det totalitære samfund ligger heller ikke lige om hjørnet, men de tekniske muligheder er  allerede i dag så avancerede, at vi af hensyn til vore børn og børnebørn bør forsøge at styre udviklingen.