Karen Jespersen var den eneste politiker, der havde rygrad til at sige sin ærlige mening om, hvad man skulle stille op med de rabiate, som regel kriminelle andengenerationsindvandrere, der kalder alle danske kvinder for ludere og som lover, at den tid kommer, hvor Danmark bliver et kalifat med sharialovgivning.
Hun sagde, at man kunne sende dem ud på en øde ø. Øer har vi nok af, og vi kan jo ikke udvise dem, fordi de har dansk statsborgerskab.
Det udløste, som man kunne forvente, et ramaskrig fra godhedsindustriens mange forvaltere i Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og partierne længere ude på venstrefløjen, der ikke kan se noget forkert ved disse unge, der afskyr alt, hvad der er dansk, og hvis forældre enten ikke gider eller ikke kan styre dem.
Løsningen havde ellers været både enkel og effektiv. Med de aktive unge mennesker anbragt på en ø langt fra større landområder under dagligt tilsyn af politi og læge medbringende fornødenheder til livets opretholdelse kunne de lege kalifat og sharia lige så længe de ønskede, og samfundet ville spare mange udgifter til opretholdelse af lovlige tilstande i de kvarterer, hvor de unge før havde huseret. Det ville have sat et eksempel på en konsekvenspædagogik, som ville fratage andre kalifat-kandidater lysten til at krænke danskernes levevis.
Men nej, politisk rygrad og mod til at gøre noget utraditionelt ses sjældent i det danske politiske landskab.
Nu har Karen Jespersen fået tilbudt en sikker kreds i partiet Venstre. Hun er en kæmpegevinst for Venstre, men jeg er ikke så sikker på Karen Jespersens vegne. Hun har en politisk fortid, der ikke harmonerer med Venstre, der jo, trods partiets mange vælgere i byerne, i bund og grund er rundet af bondestanden, mens hun har sine holdninger fra socialdemokratiets venstrefløj og længere ude. Går det? – Skal det gå, må nogle af venstres politikere lære at bøje af, for der bliver brug for mange interne kompromis’er.
Det havde været naturligere, om hun og Naser Khader havde fået mulighed for i fællesskab at bringe Det Radikale Venstre ud af den ørkenvandring, partiets nuværende ledelse har valgt som partiets fremtid.