Karen Jespersen – mit politiske håb

Karen Jespersen var den eneste politiker, der havde rygrad til at sige sin ærlige mening om, hvad man skulle stille op med de rabiate, som regel kriminelle andengenerationsindvandrere, der kalder alle danske kvinder for ludere og som lover, at den tid kommer, hvor Danmark bliver et kalifat med sharialovgivning.

Hun sagde, at man kunne sende dem ud på en øde ø. Øer har vi nok af, og vi kan jo ikke udvise dem, fordi de har dansk statsborgerskab.

Det udløste, som man kunne forvente, et ramaskrig fra godhedsindustriens mange forvaltere i Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og partierne længere ude på venstrefløjen, der ikke kan se noget forkert ved disse unge, der afskyr alt, hvad der er dansk, og hvis forældre enten ikke gider eller ikke kan styre dem.

Løsningen havde ellers været både enkel og effektiv. Med de aktive unge mennesker anbragt på en ø langt fra større landområder under dagligt tilsyn af politi og læge medbringende fornødenheder til livets opretholdelse kunne de lege kalifat og sharia lige så længe de ønskede, og samfundet ville spare mange udgifter til opretholdelse af lovlige tilstande i de kvarterer, hvor de unge før havde huseret. Det ville have sat et eksempel på en konsekvenspædagogik, som ville fratage andre kalifat-kandidater lysten til at krænke danskernes levevis.

Men nej, politisk rygrad og mod til at gøre noget utraditionelt ses sjældent  i det danske politiske landskab. 

Nu har Karen Jespersen fået tilbudt en sikker kreds i partiet Venstre. Hun er en kæmpegevinst for Venstre, men jeg er ikke så sikker på Karen Jespersens vegne. Hun har en politisk fortid, der ikke harmonerer med Venstre, der jo, trods partiets mange vælgere i byerne, i bund og grund er rundet af bondestanden, mens hun har sine holdninger fra socialdemokratiets venstrefløj og længere ude. Går det? – Skal det gå, må nogle af venstres politikere lære at bøje af, for der bliver brug for mange interne kompromis’er.

Det havde været naturligere, om hun og Naser Khader havde fået mulighed for i fællesskab at bringe Det Radikale Venstre ud af den ørkenvandring, partiets nuværende ledelse har valgt som partiets fremtid.

Subtropisk klima i Danmark? Eller gør vi noget ved det?

Med december- og januartemperaturer ret konstant omkring 6 graders varme – på kanten til subtropisk klima – og kuling en stor del af tiden, samtidig med at vi hører at polarisen smelter i hidtil uhørt fart, må de såkaldte miljøskeptikere have svært ved at opretholde illusionen om, at menneskets adfærd ikke påvirker klimaet.
Der er allerede planer langt fremme om skibsruter nord om Grønland og hen over Nordpolen, og Danmark er med et ekspeditionsskib klar til at gøre krav på store områder i farvandene op til Nordpolen med henblik på at udnytte havbundens forventede store mineralressourcer.

Vi er omsider i vor del af verden blevet klar over, at miljøsvineriet skal stoppes så hurtigt, det overhovedet kan lade sig gøre, og vi må håbe at de største miljøgrise af alle – amerikanerne – snart må nå den samme konklusion.

Kina og Indien er i eksplosiv udvikling, og hvordan disse lande med deres kæmpebefolkninger skal kunne overbevises om, at de ikke skal bære sig ad, som vi har gjort – det bliver forhåbentlig ikke lige så svært, som det har været at overbevise vore egne skeptikere – dem der hele tiden har beklaget sig over prisen på vindmølleelektricitet, at vindmøller skæmmer landskabet, at de er den rene underskudsforretning undtagen for ejerne etc.
Disse mennesker skulle hellere glæde sig over, at Danmark i hvert fald på ét punkt er dygtigere end både tyskerne, amerikanerne og russerne, at det er os, der kan lære dem noget, og så prøve om ikke de kan komme over det beskedne bidrag, de selv yder i form af en lidt højere elpris.

Men de mest indædte modstandere af vindmøller tåler af uforklarlige grunde stadig ikke synet af en vindmølle. De burde i stedet være stolte over, at fremsynede danskere har skabt en helt ny milliardindustri med mange arbejdspladser og en stor og stadig voksende valutaindtjening til landet.

Om få år bliver vindmøllerne 150 meter høje og så effektive, at de kan konkurrere på lige fod med al anden el-produktion!

Vor største producent er Vestas a/s, og Vestas er verdens største og bedste vindmølleproducent.

Køb dig nogle aktier i Vestas, mens tid er. Vestas har mange danske investorer, men hvis der ikke hurtigt bliver mange flere, ender virksomheden på griske udenlandske kapitalfondes hænder.Ejerkredsen er stor og de fleste aktier er på fornuftige udenlandske hænder. En Vestasaktie koster i øjeblikket ca. 335 kr. (kursen ligger pt. og svinger mellem 325 og 340). Hvis blot halvdelen af alle voksne danskere hver ejede mindst 10 aktier, ville en fjendtlig overtagelse være umuliggjort!
Jeg har lige købt mine 10 aktier.
OBS! Handelsomkostningerne er ca. 200 kr, hvad enten man køber 10 eller 50 aktier.

Med det stigende antal vindmøller må politikerne tage sig sammen og skabe en mere hensigtsmæssig el-distribution, for det blæser som bekendt ikke lige meget hver dag.

Elektricitet kan ikke lagres i stor målestok, men vindmølle-elektricitet er ideel til produktion af brint ved elektrolyse, og brint er fremtidens forureningsfri energiform. Vore kraftværker har ind imellem en uundgåelig overproduktion af elektricitet, som ikke kan afsættes til nogen, og som derfor går til spilde som varme i distributionsnettet. Denne elektricitet burde i stedet også anvendes til produktion af brint.
De af os, der er unge nok, vil komme til at leve i en verden, hvor alt holdes i gang vha. brint som brændstoffet i brændselsceller af alle tænkelige størrelser, også når det måske engang om et par generationer eller tre lykkes at tæmme fusionsenergien.

Kynisme i jaket

 

Diplomati er kunsten at sige ”god hund”, til man kan få fat på en sten.

Wynn Catlin:

Kærlighedens lov

Man bør aldrig slå en kvinde – ikke engang med en blomst.

Værdirelativisme

 

Uden mod eller holdning er mennesket med sit intellekt ren ånd eller med sine drifter rent dyr.

Clive Staples Lewis

Smuk matematik

pi fjerdedele = én minus en halv plus en tredjedel minus en fjerdedel plus en femtedel minus en sjettedel plus en syvendedel . . . . .

Facit: 0,7853981633974. . . . . .    regn selv efter

Leibniz og Gregory

Ubegribeligt

I Paris stirrede de på os med vildt åbne øjne, da vi tiltalte dem på fransk. Det lykkedes os aldrig at få de idioter til at forstå deres eget sprog!

Mark Twain

Overtro

Man skulle tro, at med al den viden, alle har adgang til – gennem længere skolegang, voksenundervisning, biblioteker oma., ville overtro være et overstået stadium blandt almindelige mennesker.
Ikke desto mindre trives overtroen fortsat, som den gjorde for to hundrede år siden, i Middelalderen eller endnu længere tilbage.
Man er ikke nødvendigvis ubegavet, fordi man er  overtroisk, men er for de flestes vedkommende ganske normale mennesker med store huller i deres viden og ukritiske over for logiske sammenhænge. Dertil kommer et ubevidst ønske om at møde det overnaturlige – i virkeligheden et i mennesket dybtliggende behov for det religiøse – her blot overført til noget “overnaturligt.”

Masser af mennesker tror på

1  astrologi
2  pyramidekraft
3  numerologi (særlig betydning af tal)
4  “stråler” af forskellige slags

1) Astrologien bygger sine forudsigelser på, at stjernerne og planeterne, når de iagttaget på nathimlen har flyttet sig i forhold til hinanden og af og til danner særlig “betydningsfulde” mønstre.
Det aner stjernerne og planeterne ikke det fjerneste om selv, for grunden til at stjernerne “flytter sig” ligger i at udsigtspunktet flytter sig, dvs. planeten Jorden, bevæger sig i en langstrakt bane rundt om Solen (det har man vidst de sidste 400 år!). Alle de andre planeter bevæger sig i hver deres tempo også rundt om Solen, så det er klart, at det giver mulighed for en forfærdelig masse kombinationer eller mønstre.
Tilbage i oldtiden forstod man ikke noget af dette, og det er derfra overtroen stammer, og da troede man jo også på  mange andre “mærkelige” ting.

2) Det er gådefuldt, hvorfra troen på “pyramidekraft” stammer, for ikke engang de gamle ægyptere selv troede på anden pyramidekraft, end hvis man byggede pyramiden solidt nok, ville den have kraft nok til at modstå gravrøveres forsøg på at hakke sig vej ind til gravkammeret og alle dets skatte. Så mon ikke “pyramidekraft” er noget en eller anden fidusmager har fundet på? Der er jo også blevet solgt masser af virkningsløse eleksirer til godtroende mennesker gennem tiderne.

3) Numerologis oprindelse er lige så gådefuld som “pyramidekraften”, og hører som den hjemme under fidusmageri. Er man godtroende nok, tror man jo på hvad som helst.

4) Kan man ikke finde andet at være bange for, kan man bare ty til slemme “stråler”. Stråler er usynlige, så de kan jo være overalt.
Der er ganske rigtigt “stråler” overalt, nemlig elektromagnetisk stråling fra Solen og alle andre stjerner og så fra alle mulige radiosendere her på Jorden lige fra Danmarks Radio over mobiltelefoner til lille Peters fjernstyrede bil, og de gør ingen fortræd.
Hvem husker ikke panikken for 3-4 år siden, da Jyllands Posten begyndte at skrive om “mobilstråler”? Det lyder også rigtig grimt, og panikken fik da også forskningsminister Helge Sander til at afsætte 30 millioner kr til at finde ud af, hvor farlige “mobilstrålerne” er.
Der er også forsket i farligheden i andre lande. Intetsteds har man kunnet påvise nogen farlighed, men så var de penge da brugt.

En anden form for stråler, man kan vælge at være bange for, er de såkaldte “jordstråler”. Der kommer ganske rigtigt radonstråling fra jorden under os. Radonstråling er en naturlig stråling, der bortset fra få kendte steder på kloden er så svag, at den ingen betydning har. Alligevel er der plattenslagere her i landet, der sælger midler mod “jordstråler”!

Listen over emner kunne fortsættes næsten i det uendelige, og slutresultatet er altid snyd og bedrag, så vi stopper her med håbet om, at mennesker bliver klogere.