Friheden betyder ikke i første omgang rettigheder, men pligter.
Albert Camus
Et Europa uden værdier
“En civilisation, som ikke klart forfægter sine værdier, eller som lader disse erklærede værdier i stikken, kommer dermed til at betræde en sti, der fører til fortabelse og terminal debilitet. For så vil andre blot forfægte deres værdier, og i disse andres mund vil de ikke længere være værdier, blot lige så mange påskud for uhæmmet magtudfoldelse . . . . .
Vi må skabe vores værdier for os selv, dag for dag, og med den utrættelige, om end usynlige etiske anstrengelse, der i sidste ende vil bringe disse værdier klart for dagens lys og indstifte en ny europæisk kultur. Når jeg skal forestille mig fremtidens Europa, ser jeg for mig et stærkt Europa, der er opfyldt af selvtillid, der altid vil være rede til at diskutere, men aldrig nogensinde vil gå på kompromis med det, der virkelig gælder. Lad os ikke glemme, atEuropa selv blev til som et resultat af en heroisk afgørelse. Athen besluttede sig for at byde Persien trods.”
Imre Kertész (Information 23-24 juni 2007)
Med ovenstående udsagn rammer den ungarske nobelpristager lige ned i kernen af Europas største problem, der intet har at gøre med Den Europæiske Union, fælles møntfod, NATO eller europahær. Hvad der end er af problemer på disse områder, blegner de i sammenligning med det faktum, at de europæiske politikere og til dels befolkninger af uforklarlige årsager er sunket ned i en ubegribelig ligegyldighed over for de værdier, der ligger til grund for deres lands kultur.
Ved ikke at “forfægte disse værdier” har mange europæiske lande – uanset den megen snak om “Fæstningen Europa” – ladet en ladeport stå åben for masseindvandring af muslimer, og under henvisning til utallige konventioner gjort knæfald for de fremmedes kultur og ladet hån om sin egen med “multikulturallisme” som det store mantra.
Disse lande bruger enorme ressourcer i et planløst forsøg på at integrere muslimerne – ressourcer der havde været bedre anvendt på at forbedre de kummerlige vilkår i mange afrikanske lande.
Denne europæiske “syge” har medført, at lande som Storbritannien, Frankrig, Belgien, Sverige og i mindre grad Norge i dag sidder i problemer op til halsen.
Efterhånden som problemerne har tårnet sig op, er flere lande, anført af Danmark, med Sverige som en selvgod undtagelse, begyndt at træde på bremsen – dog ikke af kulturelle årsager, men af økonomiske i en begyndende erkendelse af fødselsratens betydning.
Misforstå mig ikke: Jeg er afgjort tilhænger af at byde ægte flygtninge, muslimer eller ej, velkomne, men ikke på deres betingelser – på vor egen kulturs betingelser, der indebærer religionsfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed, og ingen religionsdiktater. Det vil sige, at uanset religion er man forpligtet til at underlægge sig dansk lov og ret og de regler, der er gældende eller sædvane på danske institutioner, og har som alle andre adgang til at oprette friskoler og andre børneinstitutioner, som opfylder de gældende betingelser.
Det er en selvfølge, at de flygtninge, vi byder velkomne til Danmark, lærer sproget så hurtigt som muligt og, hvis man har alderen og helbredet til det, kommer ud på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende og loyalt tjener det land, der har taget imod dem. Lægehjælp, undervisning, råd og vejledning samt bolig og et efter danske forhold anstændigt underholdsbidrag stilles til rådighed fra dag ét, efter at der er givet asyl. Asylsagsbehandlingen, hvorunder asylsøgeren på alle måder skal medvirke positivt, må højest vare et år, før en afgørelse træffes.
Flygtninge fra fremmede kulturer har, som de danske jøder, naturligvis ret til at opretholde deres kulturelle særpræg og skikke inden for privatsfæren i det omfang, det ikke strider mod dansk lov.
I offentligt rum skal man, som jøderne, følge dansk skik og sædvane, mens man ved særlige lejligheder, kan afholde kulturelt betingede fremvisninger, festligheder, og lignende i det offentlige rum efter forudgående aftale med myndighederne.
Således integrerede får flygtninge samme pligter og rettigheder som indfødte danskere.
Nye flygtninge, der kommer til landet skal acceptere disse pligter for at få asyl og vil efter en vel gennemført prøvetid på tre år få dansk statsborgerskab, om de ønsker det. Kun flygtninge, der er kommet ind i landet på legal vis, kan få asyl.
Lande, der indfører denne flygtningepolitik, og hvis borgere husker at sætte pris på det samfund, de har arvet fra deres forgængere, vil være kureret for “Den europæiske Syge” til gavn for befolkningen selv og for flygtningene.
For meget forlangt?
Før du modsiger en gammel mand, min unge ven, skulle du prøve at forstå ham.
George Santayana
Lystsejlernes og mågernes griseri
For nogle år siden, mens jeg var bådejer, blev det bekendtgjort, at lystsejlere, der havde toilet om bord, inden en vis frist skulle have toilettets affaldstank indrettet således, at tankens indhold kunne pumpes over i en dertil indrettet større tank, som det blev pålagt alle havne at stille op inden for samme frist.
Formålet med at pålægge lystsejlerne og havnene disse forholdsregler var at forhindre sejlernes forurening af de indre danske farvande med deres fækalier, hvilket uimodsigeligt var et ædelt formål, hvis det ellers spillede nogen rolle.
Desværre glemte man at pålægge fiskeriet at dressere farvandenes fisk, marsvin og sæler m.fl. til at forrette deres nødtørft i dertil indrettede bassiner, hvis indhold derefter kunne bortskaffes med passende mellemrum.
Man glemte også at forbyde mågernes og skarvenes konstante tilsvining af farvandene med deres evindelige klatten adskillige gange om dagen. Trækfuglenes sæsonbetingede hundred-tusindtal har man heller ikke haft i tankerne.
Sammenlignet med den mængde affald, dyrelivet på årsbasis efterlader i farvandene, kan lystsejlernes med et slag på tasken vel nok løbe op i nærheden af én procent eller deromkring.
Jeg har ikke haft nogen båd de sidste 7-8 år og har derfor ikke rigtig fulgt udviklingen, men hvis ovennævnte regulativ havde haft en målbar indvirkning på vandets renhed, var det vel blevet bekendtgjort for alle, så vi kunne glæde os over indsatsen for havmiljøet?
Et par timers søgning på internettet og gennemlæsning af utallige dokumenter og artikler har ikke vist noget om forbedring af havmiljøet som følge af lystsejlernes og havnenes bekostelige investering i det krævede udstyr.
Jeg er ubetinget tilhænger af fornuftige forholdsregler til beskyttelse af ikke alene havmiljøet, men miljøet i det hele taget, men jeg har det dårligt med initiativer, som kun skal få det til at se ud, som om man virkelig gør noget.
Det har fornuftigvis altid været forbudt at udlede affald inden for havneområdet, og ingen ansvarlig sejler kunne drømme om at udlede biologisk affald, før man var ude på dybt vand og selv da kun i så begrænset et omfang som muligt. Lystsejlerne var i min tid et disciplineret folkefærd og er det formentlig stadig.
