Stakkels konservative, stakkels svenskere

Bendt Bendtsen gør sit bedste for at finde en grimasse til regnestykket om topskatten. Desværre kom regnestykket tilbage fra Dansk Folkeparti fuldt af røde rettelser og med et helt andet facit – joh, man vil dog sikre, at der ikke er flere, end der er nu, der kommer til at betale topskat.

Hvordan man vil gøre det, er der intet om i forliget, men det giver jo også sig selv. Der er næppe nogen, der i øjeblikket ikke betaler topskat, der vil arbejde mere for med ét hug at komme over den magiske grænse, hvor skatten af de sidst tjente penge stiger med 20% til tæt ved to tredjedele. Så hellere arbejde sort. Man er vel ikke idiot. Et fremragende initiativ til fremme af sort arbejde, så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og simpelthen legalisere sort arbejde for private? Det ville fjerne en del sort samvittighed og usmageligt angiveri!

Vi mindre veltjenende er naturligvis glade for ligesom de mere veltjenende at slippe for mellemskatten og få bundfradraget forhøjet. Vi kan dog være en anelse bekymrede over, om mon samfundet vil have provenu nok til de mange uløste samfundsopgaver, der ligger og venter (se: “Politiske kandestøberier”).

Vi kan så sandelig også glæde os over, at Danmark – i følge et skørt? eller smart? projekt i Dubai er langt det mest værdifulde af alle de nordiske lande.. Her har den statsejede udviklingsvirksomhed  anlagt en lang række sandøer, der fra oven ligner et verdenskort og døbt projektet “The World”, idet hver sandø repræsenterer et af Jordens lande.

Det kan naturligvis ikke undre nogen, at Danmark med en pris på 180 millioner kroner er næsten dobbelt så dyr som Sverige (114 millioner) og koster næsten det samme som Storbritannien (198 millioner), som lige er solgt til Rod Steward. Norge er 130 millioner værd og Finland sølle 82 millioner ( det må skyldes det underlige sprog) er også solgt. Køberen kan gøre med sin sandbunke lige, hvad han vil, lave hele øen om til et stort fodboldstadion, eller bygge hoteller, kasinoer og  ferieboliger etc.

Men om det kommende skattesystem har spillet en rolle for prisdannelsen er ikke oplyst. Jeg tror, at når Danmark er så dyr, skyldes det vor frihedstrang, som ingen lov helt kan få bugt med, og hvem gider købe Sverige med “sosserne”, den enormt høje “moral”, ensretningen og Systembolaget?

Gør du?

Den konservative havkat i hyttefadet

Flere år i træk har den danske økonomi og eksporten kørt derudad i højeste gear, og for første gang i mands minde bugner statskassen af milliarder af kroner, og det samtidig med at de fleste danskere tjener flere penge (og bruger dem) end nogensinde før.

Det første vil Det Konservative Folkeparti have sat en stopper for ved at lempe på topskatten, så forbruget eksploderer yderligere, hvorefter økonomien løber løbsk. Manglen på arbejdskraft stiger yderligere, Pludselig overhaler importen eksporten, og inflationen begynder at røre på sig efter mange års ro. Så bliver gammelkendte indgreb nødvendige og så kører rouletten igen, som i Anker Jørgensens tid.

Det er, hvad der venter os, hvis de konservative får det, som de vil have det. Motivet er angiveligt, at folk, der slipper for topskat, vil arbejde mere. Men det er rent blændværk.

De fleste har i virkeligheden slet ikke brug for flere penge, men vil gerne have mere fritid, og hvis de uden at arbejde mere får flere penge for det, så er deres største problem at få mere tid til at bruge pengene, på fladskærme, smarte mobiltelefoner, flottere tøj (mærkevarer naturligvis), smartere og dyrere bil og hvis familien ikke alerede har to biler (det har de nu nok) så en fiks ny lille bil til fruen, flere og bedre ferierejser, en god pensionsordning så man kan trække sig tidligere tilbage og komme igang med at svinge golfkøllen etc. etc. Altså stik imod regeringens målsætning om at få folk til at arbejde mere.

Hvorfor skulle de dog det, når de kan få det hele uden?

Undtagelsen er kun de grådige, der til enhver tid vil rage mere til sig, men før eller siden melder tømmermændene sig.

Man behøver ikke nødvendigvis at have ondt af dem , der ikke har en topskat at få lettet. Deres livskvalitet kan sagtens være på højde med de mere veltjenendes, for der er ikke megen livskvalitet forbundet med overforbrug af materielle “goder”.

Politiske kandestøberier

I medierne vrimler det i øjeblikket med forlydender om et snarligt folketingsvalg, for partilederne er stærkt optagede af at overbyde hinanden. Nogle vil have så meget mere velfærd for os alle, at finansministerens bugnende pengekiste tømes i en ruf (oppositionen), mens regeringen mener, den stigende velfærd skal finansieres gennem effektivisering (læs: Besparelser på … øh velfærden gennem nednormeringer), hvorefter det være sundest for alle at bruge kistens indhold til at lette skattebyrden for dem, der tjener mest.

Der er ellers nok ud over velfærden, der skriger på forbedring.

Jernbanenettet er udslidt og forsømt i en sådan grad, at togene ikke kan køre til tiden og sikkerheden er ikke tidssvarende. At udbedre jernbanenettet koster mange penge.

Trafikkaos’et på de Sjællandske motorveje koster samfundet milliarder af kroner hvert eneste år. Eneste udvej er bygningen af en ekstra jernbaneforbindelse fra København og sydvestover. En sådan jernbaneforbindelse koster rigtig mange penge.

En færdiggørelse og måske udvidelse af den foreløbig udskældte metro vil skåne københavnerne for den værste luftforurening og lette samfærdslen i den store by. Det kommer til at koste rigtig mange penge.

Mange forsømte folkeskoler landet over trænger til modernisering og mangler tidssvarende undervisningsmidler og kvalificerede undervisere. Det kommer til at koste mange penge.

Situationen på landets sygehuse er næsten tilsvarende. Det kommer til at koste rigtig mange penge.

Landets kloaksystem er næsten overalt forsømt gennem mange år. Et nyt kloaksystem koster rigtig, rigtig mange penge.

I stedet for at rette blikket mod disse problemer drømmer regeringen om at forære svenskerne og tyskerne en bro over Femern-Bælt. Meget få danskere uden for Christiansborg synes de har brug for denne bro, som kommer til at koste rigtig mange penge.

I denne forvirring er jeg dog glad for, at ingen har foreslået, at vi bygger atombomber for pengene for at sikre den fremtidige velfærd mod anslag udefra.

Bevar Vestas på danske hænder!

Har du ingen Vestas-aktier allerede, så gå i banken og køb 10 aktier eller flere,alt efter hvor mange pernge, du kan undvære. 1 aktie koster i øjeblikket ca. 380 kr ( kursen ligger og svinger pt. mellem 360 og 390 ) og handelsomkostningerne udgør ca. 200 kr, hvad enten du køber 10 eller 50 aktier. Husk at få aktierne navnenoteret, så skal en køber nemlig spørge, om du vil sælge din aktiepost.

Glubske udenlandske kapitalfonde er på jagt verden over efter gode virksomheder, og da Vestas er verdens største og bedste vindmølleproducent, kan virksomheden komme i søgelyset når som helst.

Jo flere danske aktieejere, der er, jo sværere bliver det at foretage et fjendtligt opkøb.

Vestas har mange danske aktieejere, og hvis antallet forøges til det dobbelte, er virksomheden sikret mod et fjendtligt opkøb, hvis de danske aktieejere siger nej tak, uanset at aktiemajoriteten er på udenlandske hænder..

Jeg har lige købt mine 10 aktier og har ikke anden interesse i Vestas, end at jeg er stolt over, at Danmark er verdensførende i vindmølleenergi.

Nu, hvor det er gået op for de fleste verden over, at vi selv er skyld i klimaændringerne, vil markedet for vindmøller vil vokse kolossalt.

Om få år vil vindmøllerne nå en højde på 150 meter og forureningsfrit producere elektricitet til samme pris som de forurenende kraftværker!

Din aktiepost er en investering i arbejdspladser i Danmark, i en virksomhed, der eksporterer langt den største del af produktionen og dermed tjener valuta hjem til landet. Kort sagt: Din aktiepost er en investering i en bedre fremtid, og derfor skal du holde fast ved den og glemme alt om, hvad den kan evt. kan give i afkast!

Danmark valgte rigtigt, da vi i sin tid fravalgte atomkraft. Atomkraft er ikke “ren” og skaber kun ganske få arbejdspladser og al know-how må importeres, men da en maskinsmed i Lem lagde grunden til Vestas, startede et industrieventyr, der har skabt tusinder af arbejdspladser og teknologisk know-how, der i dag efterspørges overalt i verden.

Vestas er nu blevet så stor, at man bygger fabrikker i USA, Australien og Kina og andre lande for at etablere en (krævet) lokal produktion og er på vej til at blive Danmarks anden multinationale virksomhed i klasse med A P Møller Mærsk.

Du har med dit beskedne bidrag (mérprisen på “grøn strøm”) ydet dit til dette industri- og forskningseventyr! Nu gælder det om at holde fast ved at blive medejer