Lad det ikke blive ved snakken!

Det er en mærkelig tid, vi lever i. Klimaændringerne som følge af menneskenes aktivitet er nu for alvor blevet mærkbare også her til lands med stormvejr om sommeren og regn så kratig, at mange huse står med knæhøjt vand inden døre, og herhjemme er vi endda sluppet langt billigere end andre lande.

Globalt viser klimaændringerne sig som hyppigere og kraftigere storme, som nedbør i katastrofale mængder eller som langvarig tørke, mens polarisen og gletcherne smelter i stadigt stigende tempo.

Det er klart, det giver grobund for dommedagsprofetier, men de fleste i vor del af kloden fortsætter ubekymret det overforbrug af energi, der påvirker klimaet negativt. Det er jo også lidt, den enkelte kan gøre (som om det var en god undskyldning). Og de fattigere lande kæmper for at komme op på vores forbrugsmønster.

Men pessimisme gavner intet.

Skal indsatsen mod forureningen batte noget, skal det ske på landsplan – og endnu bedre, på verdensplan – og med adskillige teknikker: energibesparelser, varmepumper. vindmøller, vandkraftværker, biomasseenergi, bølgeenergi og tidevandskraftværker for at nævne de vigtigste muligheder, der er, indtil det
forhåbentlig lykkes at tæmme en energikilde som en lillebitte sol:  i et fusionsenergikraftværk.

Det har lange udsigter – man regner optimistisk stadig med en horisont på 40-60 år. Et mere realistisk skøn er nok 100 år.

Indtil da skal vi opføre os fornuftigt, vi skal tro på fremtiden og bruge alle kræfter på at minimere forureningen for vore efterkommeres skyld.

At det ikke er en umulig opgave kan ses af, at det er muligt at pumpe 16 milliarder tons CO2 ned i Danmarks undergrund. Det svarer til 400 års forbrug af kul og naturgas i Danmark. Et europæisk prestigeprojekt i Tyskland skal nu demonstrere, at metoden også har en fornuftig pris sammenlignet med miljørigtig energifremstilling.

Hvad enten det kan gøres til en “fornuftig” pris eller ej, kan man lige så godt med det samme indse, at der ikke er nogen vej udenom. Forureningen af atmosfæren med CO2 er allerede så fremskreden, at naturen ikke af sig selv kan genoprette balancen, selvom vi i morgen standsede al udledning af CO2!

Lykkes det at skabe en stabil og kontrollerbar fusion i kraftværksskala, er verdens energiproblemer løst én gang for alle, da der så vil være ren energi i uendelige mængder til rådighed, men det svarer desværre at kontrollere en brintbombe = fusionsbombe – så at sige at fyre den langsomt af og udnytte varmeudviklingen uden radioaktivitet!

Fusion af atomkerner kræver en meget høj temperatur og et meget højt tryk. derfor bruger man en atombombe = fissionsbombe som tændsats i brintbomben!

Verdens største lande inkl. EU er gået sammen om at bygge et nyt fusionseksperiment kaldet ITER (= vejen på latin). Det vil tage 10 år at bygge den store maskine, der skal stå færdig i 2016 i Cadarache i syd-Frankrig. Man forventer, den vil give en fusionseffekt på 500 MegaWatt (svarende til 100 af de største vindmøller).

Forsøgsfusionskraftværket Iter

(Desværre ses ikke noget størrelsesforhold, men Iter er MEGET stor!)

Indtil fusionsenergien er en realitet, skal vi vænne os til, at elektricitet bliver den altdominerende energiform i al overskuelig fremtid og forbrændingsmotoren afløses af en kombination af en brændselscelle, der producerer elektricitet til en elmotor på basis af brint, som igen er fremstillet vha. elektricitet fra f.eks. vindmøller. Det lyder noget kringlet og urentabelt. men problemet er, at man ikke kan lagre elektricitet. Den skal bruges i samme tempo, den produceres. I TV har været vist en lille film om en entusiastisk mand i England, der har bygget sig en lille vindmølledrevet bil. Det er dog næppe vejen frem, men et glimrende eksempel på menneskets kreativitet!

Der er altså nok at tage fat på, men heldigvis er mennesket et ukueligt væsen.

Promiller i tanken – eller procenter

Nu ser det endelig ud til, at der sker noget mht. at skære ned på CO2-udslippet. I USA har man besluttet, at inden 2017 skal bilerne køre med 15% bio-ethanol i benzinen, og EU har vedtaget, at bilerne inden 2020 skal have blandet 10% bio-ethanol i benzinen.

Målene ser umiddelbart små ud, men teknologien til fremstilling af store mængder af ethanol baseret på biologiske afgrøder (hovedsageligt majs) er endnu ikke færdigudviklet, men forsøgene er i fuld gang i USA, Spanien og Storbritannien.

Herhjemme er vi ikke helt så forhippet på at lave ethanol af afgrøder, pga. det uetiske i at anvende føde til fremstillingen, Det har allerede medført store prisstigninger på majs, hvilket er til ulykke for de fattigste lande f.eks. Mexico, hvor majs hører til basisføden, indtil disse lande har fået gang i egenproduktionen, som nærmest har været lagt død pga. USA’s og EU’s dumpingpriser på verdensmarkedet.

Derimod vil vi i Danmark lægge vægten på en anden og mere krævende metode til ethanolfremstillingen, nemlig ethanol på basis af biologisk affald, som der er rigelige nængder af i verden. Det anses for fremtidens metode, men den kræver en anden og vanskeligere teknik, som det vil tage måske 5-6 år at udvikle.

Men under alle omstændigheder er danske virksomheder som Novozymes og DONG centralt placeret på verdenskortet. Begge virksonheder er langt fremme med forskning og forsøg – længere fremme end nogen andre.

Novozymes fremstiller de enzymer, der skal bruges i processen (fermentering af stivelse) ved begge metoder.

Enzymerne til fremstilling af ethanol af bio-affald er ikke færdigudviklede, men der er ikke tvivl om, at Novozymes med sin store erfaring vil være med i førerfeltet, måske allerforrest.

Forskningen og prøve- og produktionsanlæggene er kapitalkrævende i en sådan grad, at staten må hjælpe til, og så vidt vides, har regeringen for nylig givet tilsagn om at stille en milliard kroner til rådighed for forskningen.

Spiller virksomhederne og staten kortene rigtigt, kan vi stå over for et industrieventyr af mindst samme størrelse som vindmølleindustrien.

Det er givet, at ethanolen skal tilsættes et meget ildesmagende farvestof, for ellers bliver der et mægtigt gilde. Ethanol er ren alkohol!

Hvis udledningen af CO2 skal nedbringes, så det batter noget, må der gøres noget på en række områder: Energibesparelser i alle industrier, sol-og jordvarme og varmepumper i husene,o.m.a. og på længere sigt vindmølleelektricitet til fremstilling af brint til fremtidens brændselsceller, der kan laves i alle mulige størelser til forskellige formål.

Endemålet må være at vi gør os helt uafhængige af fossile energikilder.

Danmark er med helt fremme på alle områderne takket være forskning gennem mange år og virksomheder, som har turdet vove pelsen.

Subtropisk klima i Danmark? Eller gør vi noget ved det?

Med december- og januartemperaturer ret konstant omkring 6 graders varme – på kanten til subtropisk klima – og kuling en stor del af tiden, samtidig med at vi hører at polarisen smelter i hidtil uhørt fart, må de såkaldte miljøskeptikere have svært ved at opretholde illusionen om, at menneskets adfærd ikke påvirker klimaet.
Der er allerede planer langt fremme om skibsruter nord om Grønland og hen over Nordpolen, og Danmark er med et ekspeditionsskib klar til at gøre krav på store områder i farvandene op til Nordpolen med henblik på at udnytte havbundens forventede store mineralressourcer.

Vi er omsider i vor del af verden blevet klar over, at miljøsvineriet skal stoppes så hurtigt, det overhovedet kan lade sig gøre, og vi må håbe at de største miljøgrise af alle – amerikanerne – snart må nå den samme konklusion.

Kina og Indien er i eksplosiv udvikling, og hvordan disse lande med deres kæmpebefolkninger skal kunne overbevises om, at de ikke skal bære sig ad, som vi har gjort – det bliver forhåbentlig ikke lige så svært, som det har været at overbevise vore egne skeptikere – dem der hele tiden har beklaget sig over prisen på vindmølleelektricitet, at vindmøller skæmmer landskabet, at de er den rene underskudsforretning undtagen for ejerne etc.
Disse mennesker skulle hellere glæde sig over, at Danmark i hvert fald på ét punkt er dygtigere end både tyskerne, amerikanerne og russerne, at det er os, der kan lære dem noget, og så prøve om ikke de kan komme over det beskedne bidrag, de selv yder i form af en lidt højere elpris.

Men de mest indædte modstandere af vindmøller tåler af uforklarlige grunde stadig ikke synet af en vindmølle. De burde i stedet være stolte over, at fremsynede danskere har skabt en helt ny milliardindustri med mange arbejdspladser og en stor og stadig voksende valutaindtjening til landet.

Om få år bliver vindmøllerne 150 meter høje og så effektive, at de kan konkurrere på lige fod med al anden el-produktion!

Vor største producent er Vestas a/s, og Vestas er verdens største og bedste vindmølleproducent.

Køb dig nogle aktier i Vestas, mens tid er. Vestas har mange danske investorer, men hvis der ikke hurtigt bliver mange flere, ender virksomheden på griske udenlandske kapitalfondes hænder.Ejerkredsen er stor og de fleste aktier er på fornuftige udenlandske hænder. En Vestasaktie koster i øjeblikket ca. 335 kr. (kursen ligger pt. og svinger mellem 325 og 340). Hvis blot halvdelen af alle voksne danskere hver ejede mindst 10 aktier, ville en fjendtlig overtagelse være umuliggjort!
Jeg har lige købt mine 10 aktier.
OBS! Handelsomkostningerne er ca. 200 kr, hvad enten man køber 10 eller 50 aktier.

Med det stigende antal vindmøller må politikerne tage sig sammen og skabe en mere hensigtsmæssig el-distribution, for det blæser som bekendt ikke lige meget hver dag.

Elektricitet kan ikke lagres i stor målestok, men vindmølle-elektricitet er ideel til produktion af brint ved elektrolyse, og brint er fremtidens forureningsfri energiform. Vore kraftværker har ind imellem en uundgåelig overproduktion af elektricitet, som ikke kan afsættes til nogen, og som derfor går til spilde som varme i distributionsnettet. Denne elektricitet burde i stedet også anvendes til produktion af brint.
De af os, der er unge nok, vil komme til at leve i en verden, hvor alt holdes i gang vha. brint som brændstoffet i brændselsceller af alle tænkelige størrelser, også når det måske engang om et par generationer eller tre lykkes at tæmme fusionsenergien.

Gratis energi?

Efter at regeringen i årevis har lagt hindringer i vejen for udnyttelsen af alternative energiformer, proklamerer Anders Fog Rasmussen nu, at der nu for alvor skal satses på alternativ energi og opstiller ambitiøse mål for dens andel af det samlede energiforbrug.
Der er som bekendt større glæde i himlen over én omvendt synder end over 100 retfærdige, men er han nu også omvendt eller bare snu ? Måske mener han det samlede energiforbrug på Grønland? Mon dog han har tænkt sig at fravige Venstres hævdvundne princip: Det må bare ikke koste noget?