Klassisk musik? – Det har jeg ingen forstand på, siger mange med det resultat, at de lukker for den uden videre.
Og det er en skam, for klassisk musik kræver absolut ikke, at man har “forstand” på den.
Men det er rigtigt, at den kræver opmærksomhed og for begynderen tålmodighed, for der kan være langt mellem de iørefaldende akkorder, som lytteren måske har vænnet sig til fra popmusikken.
Det får måske lytteren til altid og kun at vælge de mest harmoniske og melodiøse passager af et stykke klassisk musik (som regel “adagio”-satsen eller bare noget af adagio-satsen), og spille det samme uddrag igen og igen.
Dermed driver man rov på disse passager. Det kan ingen musik holde til, og til sidst bliver man træt af stykket, som man bliver det af det samme popnummer.
Ved kun at vælge de “bløde” og lækre dele af musikstykkerne går man glip af de kvaliteter, der gør den klassiske musik udødelig.
Der er ikke noget i vejen med popmusik. Alle synes om popmusik, der jo bare står for populær musik. Men hver ting til sin tid.
Et klassisk musikstykke bygger ofte en spænding dvs. en forventning op - og når spændingen endelig udløses i al sin harmoni, er det en stor nydelse og tilfredsstillelse.
Næsten al klassisk musik benytter sig af dette “kneb”. Det gælder især for den Wienerklassiske periode med de tre store komponister Haydn, Mozart og Beethoven.
Klassisk musik er ofte bygget op omkring et eller flere tema(r) , der går igen stykket igennem, men i variationer, og som flytter fra instrument til instrument, fra gruppe til gruppe og skifter toneart på en raffineret måde mm. Man skal som amatør kende musikstykket godt for at holde rede på temae(t)(erne). Det er heller ikke nødvendigt at kunne det, men kan man, føjer det en ekstra dimension til musiknydelsen.
I den ældre periode, Barokken, er musikken mere ligetil og jævnt fremadskridende med mange ens passager, gentagelser og en fast rytme.
Groft sagt kan man sige, at jo nærmere man kommer vor egen tid, jo mere gør komponisterne brug af disharmonier, store rytmeskift og nye instrumentsammensætninger, så musikken kræver større og større erfaring af lytteren, men der er naturligvis mange undtagelser, og hundreder af komponister før dem.
Jo mere man lytter til klassisk musik, jo mere “modtagelige” bliver ens øren (hvis man altså er i besiddelse af et vist minimum af musikalitet). Man får så at sige smag for klange, der tidligere lød forkerte og ikke sagde én noget, for “skæve” tonerækker, uventede afslutninger etc.
Til gengæld bliver man hurtigere træt af musik, der er forudsigelig som popmusik.
Er man således “modtagelig”, går øret på opdagelse i musikken, og rigdommen er uendelig. Selv efter års forløb kan man opdage nyt i den samme musik, for er man ikke selv udøvende musiker, overraskes man gang på gang af musikkens forløb, fordi man forventede noget andet (her taler vi altså om bittesmå detaljer).
Som begynder mht. klassisk musik skal man ikke straks kaste sig over store orkesterværker (dette lille kursus undtaget), men begynde med korte kompositioner – gerne små stykker med soloinstrument eller solosang.
Levende opførelse eller levende billeder af opførelsen er et ekstra plus for musikoplevelsen (f.eks. vha. musikDVD’er, som ofte kan lånes på biblioteket).
Udvid repertoiret trinvist, og du vil opdage, at du en skønne dag lytter med stor fornøjelse til den mest intime form for klassisk musik: En strygerkvartet.
Vær klar over, at en transistorradio ikke egner sig til klassisk musik. Den er ganske enkelt dræbende for denne form for musik, medmindre den har en god højttaler, og du kun skruer lidt op for lyden, men sidder ganske tæt ved radioen. Klassisk musik er meget krævende til udstyret, fordi musikken har meget stor dynamik (forskel på svage og kraftige lyde).
En symfoni eller koncert kræver et stort, velegnet lytterum, store højttalere og et godt musikanlæg. Det råder de færreste af os over, men heldigvis er der en god genvej i form af et par kvalitetshovedtelefoner.
Med tiden vil du også ønske at vide noget om komponisten og om det sted og den tid, hvor musikken blev komponeret.
En vældig god appetitvækker er biograffilmen om Mozart. Den fås som DVD og kan sikkert lånes på biblioteket. Filmen hedder AMADEUS, og bygger på en opdigtet historie om, hvordan han blev myrdet!
Desværre er filmen om Beethoven meget ringe!
Anbefalede musikeksempler
Tre eksempler på den mest lettilgængelige musik (husk! Spil ikke for tit!):
1.
Il mio ben quando verrá – sunget af Cecilia Bartoli.
CD’en hedder Arie antiche. Sangen handler om en pige, der forventningsfuldt venter på sin elskede. Han er soldat og formodes at være på vej tilbage fra krigen sammen med kammeraterne. Hun fantaserer over den store lykke, når han kommer og spørger efter sin brud. Men han kommer ikke.
Sangen synges meget meget smukt på italiensk, så man skal være en rå børste for ikke at nyde den. Afspil den uforstyrret og ikke alt for højt, læn dig tilbage og tænk på den stakkels pige, og du smelter indvendigt!
Sangens sidste ord er: o Dio non c’é (åh Gud, han er der ikke).
Stykket er et sjældent eksempel på perfekt afbalanceret sang og klaverakkompagnement. Kompositionen er flere hundrede år gammel. Det troede du vist ikke?
Lyt med (vent et øjeblik til afspilleren er klar)
Luk afspilleren ned, når stykket er forbi.
Eksempel 1. Kun lytte, download ikke tilladt,
Klik med venstre museknap på tallet
Det kan diskuteres, hvilket instrument, der næst efter menneskestemmen er det fornemste, men violinen er en klar kandidat. Den unge Hilary Hahn spiller Bachs Bouree Partita nr 2, med en stærkt overbevisende teknik og klangfylde.
Eksempel 2 Må gerne downloades
Klik med højre museknap på tallet
og vælg “Gem destination som”
Andante-satsen fra Mozarts klaverkoncert nr 21 (Elvira Madigan). En lille meget lækker og romantisk sats.
Eksempel 3. Kun lytte, download ikke tilladt,
klik med venstre museknap på tallet
“The Swan” af Saint-Saens. Spillet af Han – Na Chang. Den bløde cello-klang, når den er allermest indsmigrende.
Eksempel 4. Kun lytte, download ikke tilladt,
klik med venstre museknap på tallet
Nu tager vi springet direkte fra det letteste til det sværeste og springer alt det mellemliggende over. (Der er nemlig grænser for hvor meget jeg kan have liggende på serveren)
Forestil dig en stor ung kvinde kramme Celloen mellem sine ben og give den alt, hvad hun har i sig, så ser du Carmen Pecar spille Sjostakovitj cellokoncert nr. 3.
Musikken blev skrevet under Stalin-tiden, og man hører en desperat protest mod ufriheden i de mærkeligt uskønne klange.
Tving dig selv til at høre stykket færdigt!
Spil stykket igen i morgen og igen næste dag – i alt ti (10) gange – også gerne med en uges eller fjorten dages mellemrum, så vil du opdage, at musikken ikke er helt så uskøn endda, og du vil måske gribe dig selv i at slå takten med den ene fod, selvom du næppe ligefrem vil elske musikken.
Eksempel 5. Må gerne downloades.
Klik med højre museknap på tallet
og vælg “Gem destination som”
.
Hermed har du gennemgået lynkursets hårdeste del, og så har du fortjent at lytte til et stykke smukt og afslappende musik:
Adagio for violin & orchestra in E major, K. 261 af Mozart.
Eksempel 6. Kun lytte, download ikke tilladt
Tenorer, sopraner og mezzosopraner er den klassiske musiks mest feterede personligheder.
Inger Dam-Jensen vandt i 1993 “Singers of the World”- konkurrencen i Cardiff med blandt andet denne arie, hvor hun hen mod slutningen tager det høje c perlerent og ubesværet..
Fra Gioacchino Rossinis opera Barbereren i Sevilla, Rosinas arie “Una voce poco fa” (“Jeg hørte . .) lige før en stemme”
Mono-optagelse i FM-kvalitet. De første 30 sekunder af optagelsen foregår i øvelokalet.
Eksempel 7. må gerne downloades
Fra Charles Gounods opera Romeo og Julie synger Inger Dam-Jensen den sødmefulde arie “Je veux vivre ce rêve” (Jeg vil leve i denne drøm).
Mono-optagelse i FM-kvalitet.
Eksempel 8. må gerne downloades
Fra Mascagnis Cavallerie Rusticana kommer her Agnes Baltsa og José Carreras, som er i gang med et større skænderi, fordi han ikke længere vil have hende. Hun tigger og klager, men han er standhaftig og gentager sit nej,.Hun får dog det sidste ord, da hun spruttende af raseri får luft med denne svada: “Jeg ønsker dig en elendig påske!”
Tu qui Santuzza (Er du her Santuzza?)
(Mono-optagelse i FM-kvalitet)
Eksempel 9. må gerne downloades
Luciano Pavarotti var i sine velmagtsdage uforlignelig:
Una furtiva lacrima (En skjult tåre) (Mono-optagelse i FM-kvalitet)
Eksempel 10. kun lytte!
Ingen har til dato kunnet spille Bach så perfekt som den canadiske pianist Glenn Gould. Han var vidunderbarn, men som voksen kunne han ikke klare karrierens psykiske pres og blev mere og mere indesluttet.
Når han var alene med flyglet, spillede han Bach og befandt sig så i en helt anden verden og sansede intet omkring sig. Hans optræden blev mere og mere aparte. F.eks. sad han på en meget lav klaverbænk, og det var fantastisk at iagttage hans lange fingre ubesværet bevæge sig ekvillibritisk over tangenterne. Han døde, inden han nåede en moden alder.
Her er en optagelse af Largoen fra Koncert nr. 5 for klaver og orkester F-mol BWV 1056 – et vidunderligt, kontemplativt lille stykke musik, der har sendt Glenn Gould i drømmeland, og måske også dig?
Gould i en sjælden afslappet stund
Eksempel 11. kun lytte!
***********************
Så siger vi, at du er klar til det helt store mesterværk: Beethovens symfoni nr. 9. Måske er det en lovlig stor mundfuld allerede nu at høre hele symfonien på én gang. Så kan du nøjes med den sidste halvdel, hvor det store kor er med – dvs. du går ind midt i 3. sats og fortsætter med hele 4. sats (hvor du med garanti vil genkende noget).
Beethoven var en stor idealist og kæmpede hele livet mod tidens standsforskelle. Han godtog aldrig, at nogen rangerede højere end andre. For ham var alle mennesker skabt lige. Denne holdning medførte, at han ustandselig ragede uklar med standspersoner, og den ene konflikt afløste den anden.
På det tidspunkt, hvor Beethoven komponerede sin 9, symfoni, var han helt døv! Han havde simpelthen hele musikken i hovedet. En fantastisk præstation. Han prøvede også selv at dirigere stykket, men den gik ikke. Musikerne kunne ikke følge ham, og han kunne ikke følge musikerne.
Du får den indspildning, jeg anser for den absolut bedste. Den er fra vinylpladernes tid, men absolut hi-fi med et enkelt pickup-knas eller to.
Her er brug for at give musikken hele sin opmærksomhed. Spil med passende lydstyrke på et godt musikanlæg, så du kan høre alt fra pauserne til det store brus. Synk ned i musikken - og du er solgt én gang for alle!
Eksempel 12. 1. halvdel. Må gerne downloades, 35 MB!
Eksempel 13. 2. halvdel. Må gerne downloades, 29 MB!
Symfonien kaldes også koralsymfonien, for 4. sats er for stort kor og orkester skrevet over Schillers digt “Ode an die Freude”, der genspejler Beethovens idealistiske holdning:
O Freunde, nicht diese Töne!
Sondern lasst uns angenehmere anstimmen
und freundenvollere!
Freude, schöner Götterfunken,
Tochter aus Elysium,
Wir betreten feuertrunken,
Himmlische dein Heiligtum.
Deine Zauber binden wieder,
Was die Mode streng geteilt;
Alle Menschen werden Brüder,
Wo dein sanfter Flügel weilt.
Wem der grosse Wurf gelungen,
Eines Freundes Freund zu sein,
Wer ein holdes Weib errungen,
Mische seine Jubel ein!
Ja – wer auch nur eine Seele
Sein nennt auf dem Erdenrund!
Und wer’s nie gekonnt, der stehle
Weinend sich aus diesem Bund!
Freude trinken alle Wesen
An den Brüsten der Natur,
Alle Guten, alle Bösen
Folgen ihre Rosenspur.
Küsse gab sie uns und Reben,
Einen Freund, geprüft im Tod,
Wollust ward dem Wurm gegeben,
Und der Cherub steht vor Gott.
Froh, wie seine Sonnen fliegen
Durch das Himmels prächt’gen Plan,
Laufet, Brüder, eure Bahn,
Freudig wie ein Held zum Siegen.
Seid umschlungen, Millionen!
Diesen Kuss der ganzen Welt!
Brüder – überm Sternenzelt
Muss ein lieber Vater wohnen.
Ihr stürzt nieder, Millionen?
Ahnest du den Schöpfer, Welt?
Such ihn überm Sternenzelt,
Über Sternen muss er wohnen.
Friedrich Schiller
Den klassiske kirkemusik går tilbage til længe før reformationen, og hørte altså til som led i den katolske gudstjeneste.
Meget af denne musik er skrevet som vokalmusik og den latinske sangtekst udtrykte som regel en tilbedelse af Jomfru Maria eller bønner til Jomfru Maria om at lægge sig imellem det syndige menneske og den evige trussel om skærsilden.
For at gøre et godt indtryk på den hellige jomfru er denne kirkemusik meget smuk.
Et af de bedste eksempler er “Salve Regina” – en antifon (dvs. skrevet for to stemmer, der veksler med hinanden eller klinger smukt sammen).
“Salve Regina” (Vær hilset, dronning) i f-mol for sopran, mezzo, 2 violiner og continuo formodes at være komponeret af Alessandro Scarlatti (1660-1725).
Sopranen er amerikanske June Anderson og mezzosopranen italienske Cecilia Bartoli, og de lyder her så godt, at Jomfru Maria næppe har kunnet stå imod!
Eksempel 14. Kun lytte! 24 MB
***********************
Da dette lynkursus under alle omstændigheder er gået alt for hurtigt frem, kan jeg ikke nære mig for at slutte af med den vanskeligste genre af alle: Lieder.
Fra CD’en Richard Strauss: Vier letzte Lieder: “Im Abendrot” med umiskendelig germansk musik, når den er allerflottest og stemningsfuld, og den synges suverænt af mezzosopranen Jessye Normann.
Eksempel 15. Kun lytte!
Wir sind durch Not und Freude
gegangen Hand in Hand,
vom Wandern ruhen wir beide
nun überm stillen Land.
Rings sich die Täler neigen,
es dunkelt schon die Luft,
zwei Lerchen nur noch steigen
nachtträumend in den Luft.
Tritt her und lass sie schwirren,
Bald ist es Schlafenszeit,
dass wir uns nicht verirren
in dieser Einsamkeit.
O weiter, stiller Friede,
so tief im Abendrot!
Wie sind wir wandermüde -
ist dies etwa der Tod?
(Joseph von Eichendorff)
***********************
Epilog
Med disse musikeksempler har jeg efter fattig evne forsøgt at anskueliggøre nogle få sider af den klassiske musik, sådan som jeg oplever den. Jeg har ingen musikuddannelse, men har spillet klassisk musik, siden jeg var 17. Nu har jeg på computeren efter års arbejde fået samlet godt 1000 musikeksempler af de typer, jeg holder allermest af. Computeren er selvfølgelig tilsluttet hi-fi-anlægget.
Når der ved nogle af eksemplerne står: Må ikke downloades, er det fordi, jeg ikke har lov til at distribuere dem.
Det ville glæde mig, om jeg – en amatør – har inspireret enkelte blandt læserne til at give sig i kast med den klassiske musiks uendelige tilbud om dejligt afstressende stunder!
Og så et lille hjertesuk: Ved efterhånden utallige sportsbegivenheder afsynges “Der er et yndigt land”, og det lyder langtfra altid lige godt (det hedder gaaamle Daaaaanmark). Nu er melodien i sig selv heller ikke særlig fremragende. og det bliver naturligvis ikke bedre af en ofte tvivlsom musikledsagelse.
Det er ikke almindelig kendt, at der findes en anden og meget bedre melodi til vor nationalsang. Prøv og lyt:
Eksempel 16.
Ikke sandt? Det ville være synd, hvis den skulle bruges ved sportsbegivenheder.
