Lystsejlernes og mågernes griseri

For nogle år siden, mens jeg var bådejer, blev det bekendtgjort, at lystsejlere, der havde toilet om bord, inden en vis frist skulle have toilettets affaldstank indrettet således, at tankens indhold kunne pumpes over i en dertil indrettet større tank, som det blev pålagt alle havne at stille op inden for samme frist.
Formålet med at pålægge lystsejlerne og havnene disse forholdsregler var at forhindre sejlernes forurening af de indre danske farvande med deres fækalier, hvilket uimodsigeligt var et ædelt formål, hvis det ellers spillede nogen rolle.

 Desværre glemte man at pålægge fiskeriet at dressere farvandenes fisk, marsvin og sæler m.fl. til at forrette deres nødtørft i dertil indrettede bassiner, hvis indhold derefter kunne bortskaffes med passende mellemrum.
Man glemte også at forbyde mågernes og skarvenes konstante tilsvining af farvandene med deres evindelige klatten adskillige gange om dagen. Trækfuglenes sæsonbetingede hundred-tusindtal har man heller ikke haft i tankerne.

Sammenlignet med den mængde affald, dyrelivet på årsbasis efterlader i farvandene, kan lystsejlernes med et slag på tasken vel nok løbe op i nærheden af én procent eller deromkring.

Jeg har ikke haft nogen båd de sidste 7-8 år og har derfor ikke rigtig fulgt udviklingen, men hvis ovennævnte regulativ havde haft en målbar indvirkning på vandets renhed, var det vel blevet bekendtgjort for alle, så vi kunne glæde os over indsatsen for havmiljøet?
Et par timers søgning på internettet og gennemlæsning af utallige dokumenter og artikler har ikke vist noget om forbedring af havmiljøet som følge af lystsejlernes og havnenes bekostelige investering i det krævede udstyr.

Jeg er ubetinget tilhænger af fornuftige forholdsregler til beskyttelse af ikke alene havmiljøet, men miljøet i det hele taget, men jeg har det dårligt med initiativer, som kun skal få det til at se ud, som om man virkelig gør noget.

Det har fornuftigvis altid været forbudt at udlede affald inden for havneområdet, og ingen ansvarlig sejler kunne drømme om at udlede biologisk affald, før man var ude på dybt vand og selv da kun i så begrænset et omfang som muligt. Lystsejlerne var i min tid et disciplineret folkefærd og er det formentlig stadig.

Absurd friluftsteater

Hvis landbetjent Thorkild viser sig på gaden her i landsbyen, så ka’ I dæleme tro, vi beboere vil føle os provokerede, og hvis han ringer til kommunens folk om, at de skal komme og fjerne det ødelagte vejskilt, som Peders traktor kom lidt for tæt på undervejs hjem fra kroen, skal det  ikke vare længe, inden både Torkild og kommunens folk vil blive mødt med barrikader af brændende halmballer og skraldeposer for ikke at nævne det, der er værre!

Og næste dag vil man i fjernsynet kunne høre vores advokat forklare, hvor dumt det er af politiet at opføre sig så provokerende.

Absurd, ikke sandt? Men ikke hvis det var i København!

Hver anden aften ser vi den samme absurde friluftsteaterforestilling i Københavns gader.

Hvorfor i alverden medbringer politiet ikke et skumslukkerkøretøj til at tage sig af barrikaderne og et vandkanonkøretøj til at tage sig af urostifterne? Er det forbudt i følge loven? Så må Folketinget tage sig sammen, så politiet kan udstyres hensigtsmæssigt. Det er ikke godt for moralen eller respekten for politiet jævnligt at være vidne til, at visse unge gør, hvad der passer dem og hærger byens gader som en flok vilde.

Det er også underligt, at der i de pågældende gader ikke bor så mange mandfolk, at de griber til nødværge i stedet for at sidde inde og gemme sig bag gardinerne, når nu politiet ikke er i stand til at opretholde ro og orden. Hvor længe vil I finde jer i, at jeres gader raseres? Lej dog nogle pumper og fyr løs fra 2. sal på urostifterne og deres bål.

Og stil så  fire store og stærke mandfolk nede bag hver indgangsdør, som åbnes på klem.

I kunne også overveje at genindføre den gamle skik med at tømme natpotterne ud ad vinduet!

 Det er lovligt forsvar, så længe I ikke går ud på gaden.

Godt vi har klageadgang her i landet

Nu skal politiets rydning af det såkaldte ungdomshus undersøges.
Besætterne klager over, at politiet gik alt for hårdhændet frem, og at rydningen tog længere tid, end politiet hævder.

Sammenkæder man besætternes to klagepunkter, modsiger de imidlertid sig selv.

ad klagepunkt 1:
Når man tager det våbenlager, besætterne havde parat, er det svært at forestille sig, at politiet skulle have optrådt mere høfligt.
Hele landet venter nu på billederne af stakkels besættere med brækkede knogler, skrammer i ansigtet, iturevet tøj og mærker og buler efter knippelslag.
Det forekommer mystisk, at der ikke er fremkommet nogen rapport fra de skadestuer, der må have behandlet skaderne efter politiets angiveligt brutale fremfærd.

 ad klagepunkt 2:
Man må antage, at jo mere kontant og hensynsløst politiet optrådte, jo hurtigere ville rydningen være overstået.
Nu klager besætterne over, at rydningen tog længere tid, end politiet hævder. Konsekvensen af klagepunktet må være, at politiet optrådte stilfærdigt og hensynsfuldt, da de forsigtigt vækkede de stakkels uskyldige små og pænt bad dem om at forlade huset. Derefter har alle siddet i rundkreds og forhandlet. Til sidst er man så blevet enige om, at det ville tage sig bedst ud for begge parter, hvis politiet arresterede besætterne og førte dem bort.
Det er klart, at den slags tager tid, og det er derfor uforståeligt, at politiet hævder, at det gik hurtigt.

Vi må håbe, at der bliver nedsat er rigtig undersøgelseskommission, så det blandt andet kan blive klarlagt, om en politimand skal have lov til at forsvare sig, når f.eks. en besætter griber en brosten for at kaste den i hovedet på ham – eller en krysantemumbombe – eller et kanonslag – eller et andet af besætternes foretrukne våben.

Vi må have orden i politiets rækker.

De nye racelove

For ca. halvtreds år siden, lærte skoleeleverne, at der fandtes tre menneskeracer: den gule, den sorte og den hvide. Det var til at finde ud af. Med udgangspunkt i den hvide race var det der karakteriserede den gule race, at de var skævøjede (den såkaldte mongolfold), at de gennemgående var mindre af bygning, og at de havde glat, sort hår (glat, fordi det enkelte hårs tværsnit var rundt). Det der karakteriserede den sorte race var selvsagt, at deres hud var sort eller næsten sort, at deres næse var bred, og at deres hår var kruset (kruset fordi det enkelte hårs tværsnit var ovalt). Denne raceopdeling var gældende indtil forskerne fandt ud af, at man slet ikke kan raceopdele mennesker. Man kunne kun tale om variationer inden for den samme race: Homo sapiens.

Indtil for ganske nylig var det altså meget nemt: Én race og dermed færdig. Der var slet ingen grund til at tale om racer.
Men nu fik piben en anden lyd.
Nu kan man blive dømt for racisme, hvis man tiltaler et menneske fra et andet land i nedsættende vendinger som f.eks. “Din skævøjede psykopat” (hvis man kun siger “Din psykopat”, er det ikke racisme), men det er racisme, hvis man gør forskel på mennesker fra andre lande, hvis man f.eks ikke vil servere pizza for franskmænd (uanset om det er mænd eller kvinder).
Der er altså al mulig grund til at passe på med, hvad man siger eller gør, for der er flere end 200 lande her på kloden, og i denne globaliseringens tid kan det let gå galt, hvis man er lidt hurtig på aftrækkeren.

Denne galskab er vedtaget af vore politikere og stadfæstet af Landsretten!

Husk det så.