Giv din mening til kende!
Klik på overskriften, og nede under artiklen dukker der et felt frem, hvor du kan skrive din kommentar (blad ned). Du kan også læse og kommentere andres kommentarer, hvis der er nogen. I navnefeltet kan du kalde dig, hvad du vil, men email-adressefeltet skal udfyldes korrekt. Den kan ikke ses af andre læsere. Slut af med at klikke på Submit Comment.
Windows’ rutinemæssige advarsel betyder ingenting.
Carl Vendler, emeritus
Jeg er en gammel skæv eksistens, som ikke kan bruge venstre arm og ben på grund af en hjerneblødning. Den gik dog kun ud over det motoriske, for ellers fungerer hjernen nogenlunde – bilder jeg mig ind.
Men da jeg er gammel, har mine ord ingen vægt mere, så derfor kan jeg tillade mig at skrive lige, hvad der passer mig!
Alligevel kan det tænkes, at der er en og anden derude, som finder noget brugbart blandt mine skriverier.
Jeg ønsker alle læsere et langt og frugtbart liv!
Min historie
Det er nu to år siden, jeg fik en grim hjerneblødning som bredte sig over 4 x 6 cm af hjernens højre halvdel. Ved en hjerneblødning blokeres ilttilførslen til de berørte hjerneceller, og det dør de af. Det var heldigt, at det skete i højre side i et område, der styrer motorikken i kroppens venstre side, så uden at have taget synderlig skade på forstanden er jeg blevet delvist lam og følelsesløs i venstre side. Jeg kan ikke gå, og næsten ikke bruge venstre arm og hånd til noget. Desuden medfører lammelsen smertefulde kramper, som jeg endnu ikke har kunnet få noget virkeligt effektiv medicin imod.
Jeg har gået til genoptræning i et år, siden jeg kom ud fra hospitalet, uden at det har medført nogen bedring, hvorefter jeg har trænet meget selv herhjemme. Desværre er jeg jævnt hen alligevel blevet fysisk dårligere hele tiden, så jeg nu kun kan gå nogle få skridt indendørs med rollatoren og tilbringer nu den tid, hvor jeg ikke ligger i sengen, i en kørestol, så jeg dog kan komme lidt omkring herhjemme og sidde ved computeren og skrive med én finger.
Ovenstående billede, hvor jeg sidder på havetraktoren, er taget 4 måneder efter slagtilfældet, hvor jeg endnu havde det ganske godt.
Heldigvis er det sådan, at kramperne ikke smerter hver dag, men uforklarligt nok kun hver anden. Det betyder, at alt hvad jeg skal have ordnet skal ske på de “gode dage.” På de dårlige dage må jeg ligge i sengen det meste af tiden.
. Efter et prøveophold på Poghøj Ældrecenter i Oksbøl er jeg ikke længere bange for at komme på plejehjem, som jo er sidste station før døden, jeg håber bare, jeg kan få en internetforbindelse, for computeren og internettet er min daglige glæde. Men hvad er der i vejen med døden? Den frygter jeg heller ikke. Døden helbreder alt, den sætter en stopper for alle lidelser, så døden er en god ven, der venter på os gamle skrog.
Jeg skal ikke klage. Jeg har nået det meste af, hvad jeg drømte om: at elske de skønneste kvinder og gifte mig med den dejligste af dem alle, at blive far til to børn, som jeg er stolt af, at blive bedstefar til en hel flok sunde børn, at blive skipper på arbejdet og på egen sejlbåd, at have bil. motorcykel, motorbåd og motorsejler, at skyde to edderfugle fra en lille skydepram første gang jeg prøvede en jagtbøsse, at køre Hardangervidda rundt på egen hånd og gå i bjergene, at nyde det antal cigarer, jeg havde godt af og meget mere. Kun nåede jeg desværre ikke at tage flycertifikat p.g.a. en alt for tidlig blodprop. Man kan ikke få alt, og det er vel sundt nok.
